String Furniture er en førende svensk designvirksomhed mest kendt for deres minimalistiske String Reolsystem.

Reolsystemet blev til i 1949, da den svenske arkitekt Nils Strinning vandt en konkurrence om at designe det bedste hyldesystem, og String er siden blevet et elsket designikon, der stadig tiltrækker sig stor opmærksomhed her 60 år senere.

Reolsystemet er enkelt, har lette hylder og tynde sidepaneler, og det er et stabilt og funktionelt system, der kan udvides i alle retninger. Det er panelerne i siderne, der giver Strings reolsystemer deres velkendte karakter med de tynde linjer på tværs, der holder indholdet på plads i reolen og samtidig giver mulighed for let at flytte hylderne rundt og ændre reolens rum.

Reolerne kan skræddersys, kombineres og udbygges med alt fra magasinhylder, forskellige skabe og moduler og endda bordplader, der gør reolen til et fint kontorområde.

I String Furnitures produkter bliver funktion kombineret med en æstetisk sans for proportioner og detaljer.

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.